De skønneste jordbæris med mynte og lime. Pindeisen smager frisk af sol og sommer. De er nemme at lave i Pulitos isforme til hjemmelavet is, og et hit både hos store og små. Ispindeformerne er helt uden kemi og PBA, fordi de er lavet af fødevaregodkendt rustfrit stål.
Antal: 6 ispinde
Det skal du bruge:
450 g friske jordbær
1 1/2 dl kokosvand (eller vand eller appelsinjuice)
1 spsk friskhakket mynte
2 tsk flydende honning
1 spsk limesaft
Sådan gør du:
Vask jordbærrene, fjern det grønne og skær dem i kvarte.
Hæld nu alle ingredienserne i en blender eller en minihakker. Blend til konsistensen er flydende.
Fyld formene, put låg på og put en pind i hver is. Husk ikke at presse dem alt for langt ned, da man skal have noget at holde i.
Sæt på frys og vent minimum i 6 timer.